Den sociale “kontrakt” er værre end ikke at have en kontrakt

Hvis du prøver at forestille dig en kontrakt, som er den absolut værst tænkelige, hvordan ville den så se ud?

Det ville være noget i retning af at du bliver tvunget til at deltage, mens du mentalt og fysisk er ude af stand til at sige fra. At du bliver truet på livet til at financiere det som den anden part i kontrakten synes du skal financiere og hvis du ikke vil, kan vedkommende frihedsberøve dig eller i sidste ende myrde dig.

Indholdet af kontrakten er defineret af mennesker der er døde eller nogen du ingen indflydelse har på. Du kan forsøge at kommunikere med den anden part men uanset hvad du kan få dem til at love er de ikke bundet af nogen som helst løfter de afgiver, samtidig med at du skal adlyde, ikke dine egne løfter, men deres ordrer.

Hvert fjerde år får du dog mulighed for at påvirke hvem det er der er den anden part i kontrakten… ved at sætte et kryds på et stykke papir (ligesom en analfabet) og det er hemmeligt sådan at din kommunikation ikke kan spores eller den der er krydset ved ikke kan stilles til ansvar.

Samtidig har mennesker i dine omgivelser den samme kontrakt med den eller de samme mennesker som er den anden part i din kontrakt, og de kan faktisk omstøde dit ønske og gennemtvinge at en anden person skal være den anden part i din kontrakt.

Den anden part repræsenteres typisk af løgnere, psykopater, fascister, kommunister, feminister (kommunister med trusser på) og andre suspekte personligheder, der ikke har nogen som helst form for moralsk kompas.

Det er en “kontrakt” der nærmest er uendeligt meget værre end ikke at have en kontrakt med nogen overhovedet.

Og det er faktisk indholdet af det der kaldes “den sociale kontrakt” og er fundamentet i det folk , med tårer i øjnene og en klump i halsen, hylder som “folkestyret” og “den vestlige verdens frihed”.

Det er sådan set bare slaveri. Det er bare svært at få øje på når alle andre deltager i det og siger at det er helt fantastisk !

Youtube podcast om den sociale kontrakt
mere youtube om den (a)sociale kontrakt
Read More